Gittemie Eriksen

IMG_0251Navn: Gittemie Eriksen
Udgivelser: Bedraget (2012), Hvad Du Ønsker (2012), Bestjålet (2013), Forblændet (2013), Bundet (2013), Forsvundet (2015), Druknet (2015) og novelle i StORDstrømmen antologi 2015.
Hjemmeside: www.gittemieeriksen.dk
Facebook: facebook.com/gittemieeriksen
Andre sociale medier: twitter.com/gittemie5 og 
instagram.com/gittemieeriksen

Hvorfor er du forfatter?

Jeg har altid skrevet. Når jeg skriver bearbejder jeg de mange indtryk jeg får, og det jeg oplever på godt og ondt. Som forfatter har jeg mulighed for at kombinere nogle af de ting, jeg holder allermest af at lave. Jeg har altid læst og skrevet meget; elsket hele det univers af hvad-nu-hvis…

Hvordan bliver en bog til?

Mine krimier starter med, at jeg ser et mord. Meget visuelt. Jag kan fx komme gående i skoven og som i et flash se en mand hænge i et træ og blod på jorden under ham, sådan som det skete med krimien Forblændet. Så er jeg nødt til at opklare denne forbrydelse. Hvordan er han endt i det træ? Hvorfor er der blod på jorden? Det plejer der jo ikke at være, når folk er hængt. Hvad var han for en mand, siden han kunne komme til at dø på den måde? Hvem har dræbt ham? Hvem savner ham? Når jeg blander alt dette sammen og sætter Pia Holm og Lars Andersen (mine hovedpersoner) på opgaven med at løse forbrydelsen – opklare mordet, så bliver det til en krimi. Jeg ved ikke altid, hvem morderen er, før det bliver afsløret i bogen. Det er, som om handlingen og bogens karakterer kører afsted med mig. Jeg er bare den, der holder blyanten.

Hvor får du inspiration?

Alle steder. Fra avisartikler, magasiner, film, tv-serier, en gåtur i skoven, en samtale med en veninde, en sætning i en sang, en død måge på stranden…
Forfatter_Gittemie_Sdr.Alslev_Strand kopi
Fortæl om din seneste bog

Min seneste udgivelse er kriminovellesamlingen Druknet. Af og til er der en historie, der ikke bliver til en hel kriminalroman, men blot til en novelle. Dem udgiver jeg på Saxo Publish efterhånden, og når der bliver nok til en hel bog, så samler jeg dem. Det har jeg gjort to gange nu – med Bundet og nu Druknet. Nogle af novellerne foregår før Forsvundet, som er min seneste kriminalroman, og andre efter. Den sidste foregår lige op til den krimi, jeg skriver på nu, og den havde ret fatale konsekvenser for både Lars og Pia.

Er der en scene eller et afsnit du er særlig stolt af?

Den sidste novelle i samlingen, Frelst, blev til i samarbejde med min ældste søn. Vi udforskede forskellige muligheder. Jeg vil ikke afsløre hvilke her, for så røber jeg for meget af handlingen. Men eksperimentet gik ret hårdt ud over Pia og hvad der videre sker med hende er jeg først ved at skrive om nu i den næste kriminalroman. Det er skønt at kunne arbejde sammen med mine teenagesønner. Den ældste er min vidensbank. Alt det jeg ikke selv ved, ved han ofte. Den yngste er en fantastisk fotograf og stiller op, når jeg har brug for billeder lige nu. Han er også rigtig god til grammatik, så der spørger jeg også af og til om det hedder det ene eller det andet.

Hvordan er hovedpersonen?

Min gennemgående hovedperson er retsmediciner Pia Holm og hun er nok lidt af en personlighed. Hun sætter sit arbejde højt, men forstår også at more sig og lever et lidt udsvævende liv. Hun er en kombination af en artikel, jeg læste engang om at flere og flere kvinder opførte sig mere som mænd altid havde gjort og tog de elskere, de havde lyst til, og et par studiekammerater fra medicinstudiet. Det var vigtigt for mig ikke at forsøge at skabe en ny hårdtslående heltinde, så især i de første bøger gik jeg meget op i at der ikke skulle være så meget vold, som man ellers ofte ser i krimier i dag. Hun skulle ikke være en ny Salander. I starten, da jeg skrev, tænkte jeg, hvordan en mand typisk ville gøre i denne situation – eller i hvert fald de studiekammerater, jeg byggede karakteren på, men nu er det så naturligt for mig, at jeg bare tænker, hvad ville Pia gøre her. Der har været anmeldere, der har skrevet til mig, at det ville klæde min hovedperson, hvis hun holdt trusserne på. Jeg tror ikke, de ville foreslå det samme, hvis det var en mandlig hovedperson. Og det kan godt pisse mig lidt af.

Ligner hovedpersonen dig?

Nej. Jeg trækker selvfølgelig på personlige erfaringer. Jeg har læst medicin, overvejede at blive retsmediciner osv. Men hun reagerer sjældent, som jeg selv ville gøre.
Gittemie ved lanceringen af Forsvundet
Har det sted du bor indflydelse på det du skriver?
Ja, helt sikkert. Det er jo her på Falster, jeg primært finder inspirationen til mine bøger. Mine hovedpersoner bor i Nykøbing F. Pia Holm har en lejlighed på Østerbro og Lars Andersen, der er politikommissær, bor på en sidegade til havnen. Lars arbejder på politistationen og Pia på sygehuset, hvor hun har fået sin egen afdeling, der dog er opdigtet. Det er mange år siden, der har været en egentlig patologisk afdeling på Nykøbing F Sygehus. Sydhavsøernes smukke natur og omgivelser med store godser, slotte, de langtstrakte vidder, skønne søer og nærmest uendelige strande er perfekte omgivelser at skrive en krimi i. Lolland og Falster er jo nærmest en kombination af Barnabys sydlige England, med herregårdsmiljø og små landsbyer, og de svenske krimidronningers skærgård. Jeg finder meget af min inspiration i nærmiljøet.

Hvor og hvornår skriver du?

Jeg skriver så ofte, jeg kan komme til det. Det er klart blevet lettere, efter jeg har opsagt mit fuldtidsjob. Før brugte jeg 40-50 timer om ugen på mit job og lige så mange timer på mit forfatterskab. Der er faldet mere ro på nu. Jeg føler heller ikke længere, at jeg har så travlt med at nå at skrive en masse. Men jeg skriver fx på min iphone, når jeg holder og venter på børnene, hvis køen er lang i Netto, eller jeg på anden måde har ventetid. Jeg skriver tit om aftenen, når familien ser fjernsyn og så selvfølgelig, når jeg har planlagt at skrive og sidder ved min mac med en kande te og alle mine noter.

Hvad er dit ideelle skrivemiljø?

I den ideelle verden er huset skinnende rent, jeg har friske blomster på skrivebordet og min skrive playliste på repeat. Cool mint te på kanden og uendelig tid. Så ryger der rigtig mange sider gennem fingrene.

Skriver du ud fra/efter en særlig idé?

Nej, jeg skriver ikke ud fra en særlig plotmodel eller noget. Jeg skriver faktisk bedst i kaos. Jeg skriver på det sted i bogen, jeg føler for på det tidspunkt. Det er ikke altid, jeg er i humør til en obduktion eller et mord, men måske hellere til en diskussion, en sexscene eller en biljagt. For mig er det at skrive meget lystbetonet ,og det er først til sidst, når jeg læser det igennem for første gang, at jeg kan se, det på mystisk vis hænger sammen, og at jeg har fået bundet alle sløjfer. Jeg kan tit ikke se det, mens jeg skriver. Det er ikke mig, der styrer handlingen. Det show kører mine karakterer suverænt. Jeg har prøvet at bestemme, hvad de skulle hvor og hvornår – det kom der ikke noget godt ud af. Så kører jeg bare fast. Nu har jeg accepteret, at det er sådan det er.

Er der et tilbagevendende tema i dine bøger?

Det tror jeg ikke. Måske noget med at intet er sort/hvidt, men at alle karakterer – skurke eller helte – har positive og negative sider.

Hvad skriver du på nu?

Lige nu skriver jeg på fire bøger. Jeg kan aldrig begrænse mig til kun en. Så jeg skriver på en spændingsroman med historiske rødder over 2.000 år tilbage i tiden. Den kræver rigtig meget research, så det passer fint at skrive på noget andet samtidig, mens jeg undersøger nogle detaljer. Så skriver jeg selvfølgelig på den 4. Pia Holm kriminalroman, som starter på Danmarks sydligste spids, i Gedser. Men også på en helt ny krimiserie, med nye karakterer, og på en ny kærlighedsroman, som måske bliver til en slægtsroman.
Bogreol250Gittemie Eriksen
Hvordan researcher du til dine bøger?

Det er meget lidt jeg researcher til mine krimier. Der holder jeg mig sædvanligvis til at skrive om noget jeg kender eller ved noget om. Men der vil selvfølgelig altid være noget, som fx hvor stort et skudhul, der bliver efter en Deagle pistol. Jeg googler en masse, læser bøger, besøger biblioteker, hvor jeg får hjælp fra flinke bibliotekarer, bestiller bøger hjem fra USA om emner der ikke findes på dansk, spørger nogen jeg kender, der ved noget om det emne – her er især min ældste søn en stor vidensbank, fordi han er en lige så stor læsehest, som mig, og videbegærlig og så har han klæbehjerne og kan alle mulige sindssyge historiske detaljer. Der er selvfølgelig også steder, jeg besøger, for at kunne beskrive dem ordentligt. Hvis jeg har skrevet at der står et træ bag kirken, så må jeg lige tjekke om det er et kastanjetræ eller en eg. Min familie hjælper rigtig meget til, når jeg fx er nødt til at undersøge, om det kan lade sig gøre at kravle over den mur, eller en bil kan skride ud på den måde. Men jeg lader aldrig research begrænse min skriveproces, når jeg skriver krimier. Så skriver jeg bare noget og tjekker op på det, når jeg redigerer. Det forstyrrer for meget, hvis jeg hele tiden skal gå ud af mit skriveflow for at tjekke noget. Så ville jeg slet ikke få skrevet så meget, som jeg gør.