Martin Holmslykke

MHNavn: Martin Holmslykke
Udgivelser:
”Frejas Blod” november 2015
”Det Fortærende” 2001 – ungdomsroman skrevet under pseudonymet Martin Maribo.
Hjemmeside: www.holmslykke.info
Facebook: www.facebook.com/frejasblod/

Hvorfor er du forfatter?
Fordi jeg nyder at fortælle historier – jeg kan ikke lade være. Der er ikke noget mere fantastisk end at finde på, at lave research og få det hele til at gå op i en højere enhed.

Hvordan bliver en bog til?
Bruger rigtig meget tid på ide/research fasen, hvor jeg udvikler karaktererne og plottet. Når jeg går i gang med skrivefasen, laver jeg en skabelon jeg skriver i. Jeg skriver kronologisk, men hvis jeg kaster en bold op i kapitel 2, der skal gribes igen i kapitel 7, kan jeg godt finde på at gå til kapitel 7 og skrive grebet – og så vende retur til at skrive kronlogisk.

Hvor får du inspiration?
Alle steder, fra andre mennesker, bøger, film – alt hvad jeg oplever. Elsker at rejse og har boet rundt omkring i verden.

Fortæl om din seneste bog
Frejas Blod er en nordisk krimi, der foregår i Danmark, Sverige og Norge. Hovedpræmissen i bogen er ”Hvorfor er ligestilling så langt fremme i Norden? – Fordi der skete noget i vikingetiden.” Den følger piloten Christopher og journalisten Isabella, der vil undersøge hvorfor deres veninde Ditte døde. Var det mord eller selvmord? De finder ud af at Ditte var på sporet af en hemmelig loge af asatroende kvinder og en gruppe af kristne mænd, der bekæmper hinanden uden for offentlighedens vidende. Christopher og Ditte går på en jagt gennem Norden, hvor de finder spor med de to grupper i hælene. Det hele kulminerer i Oslo og på færgen fra Oslo til Frederikshavn.

Er der en scene eller et afsnit du er særlig stolt af?
I Frejas Blod er der 5 kapitler, der trækker tråde tilbage i tiden og omhandler nogle stærke kvinder gennem historien (der måske har været med i den hemmelige loge af asatroende kvinder). Der er et kapitel om Sophie Brahe Ottesdatter, der var søster til astronomen Tycho Brahe, som jeg holder meget af og som jeg føler er blevet meget vellykket.

Hvordan er hovedpersonen?
Der er to hovedpersoner – Christopher Kingo, som er lidt tilbagelænet og eftertænksom. Den anden er Isabella Luz som er noget mere udfarende og fandenivoldsk. De komplimenterer hinanden godt, men er selvfølgelig ikke enige om alt.

Ligner hovedpersonen dig?
Ikke direkte, men nogle aspekter af primært Isabella vil nogen nok genkende i mig.

Har det sted du bor, indflydelse på det du skriver?
Ja, har tidligere boet i Århus, så Århus spiller en rolle, men det er ikke afgørende.
MH 2
Hvor og hvornår skriver du?
Ideer og research er næsten altid. Selve skrivefasen vil jeg gerne være alene og skriver primært om aftenen/natten.

Hvad er dit ideelle skrivemiljø?
Fred og ro – gerne ingen mobil eller internet. Har været på Hald Hovedgaard og skrive, det var perfekt.

Skriver du ud fra/efter en særlig idé?
Ja normalt har jeg en bagvedliggende ide – som i Frejas Blod at der skete noget i vikingetiden, der har haft indflydelse på ligestilling i Norden.

Er der et tilbagevendende tema i dine bøger?
Stærke kvinder. Tror måske at jeg godt kan lide at skrive om stærke kvinder, da min mor er en stærk kvinde, der altid har sagt ”du kan hvad du vil”. Det har jeg givet videre til min datter.

Hvad skriver du på nu?
Er ved at færdigøre krimien ”I knivens skygge” som er en historisk krimi, der foregår i 1820’erne i New Orleans. Den omhandler en stærk sort kvinde, hvor omdrejningspunktet er identitet og seksualitet. Den skulle gerne blive færdig i foråret 2016.

Hvordan researcher du til dine bøger?
Bruger internettet, mange bøger og at besøge de steder jeg skriver om. I forbindelse med Frejas Blod havde jeg også fat i: Direktøren i Rundetaarn, en kustode på Rosenborg Slot, en fra Gavnø Slot, en historiker på Akershus Slott, en smed fra Den Gamle By i Århus og en hel masse flere. Bruger også en kontakt ved politiet og en bekendt der er læge, når det har med deres fagområder at gøre.

Andet du gerne vil have med?
Jeg forsøger at få Frejas Blod ud i Norge og Sverige i første omgang. Zentropa er ved at se på om de vil byde på filmrettighederne.